Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Oplev kulturkaravanen ”Når vandene mødes”

august 28 @ 13:00 - 14:00

Kulturkaravanen lægger vejen forbi Folkestedet den 28. august efter de har været på rejse med hestevogne og teater i 2 mdr. gennem det meste af Danmark – fra midten af maj til midten af juli 2021. De slutter af i Aarhus med forestillingen ”Når vandene mødes”. Den er delvist skabt undervejs og er farvet af vind og vejr og møder med mennesker på deres vej.

Rejsen kaldes: ”Visioner fra Vandkanten – en kulturkaravane i hestevogn fra Møn til Vendsyssel”

Visioner fra Vandkanten er et eksperimenterende kulturprojekt, der rykker ved gængse måder at producere og formidle kunst og kultur på. De betragter det at være et skabende menneske som et livsbehov og en ret, der ikke skal forbeholdes kunstneren, og de henvender sig til forskellige grupper, foreninger og enkeltpersoner og orkestrerer deres kulturudtryk i et dynamisk møde med det, de komme med.
De plukker en karakter fra en af deres egne forestillinger, en dans fra en anden, en motorcyklist og en ballerina fra lokale foreninger og lader dem mødes i overraskende sammensætninger med nye æstetiske udtryk.
Denne teaterform griber ind i dagligdagen, møder mennesker hvor de er, og skaber en udveksling mellem teatret og andre performative kulturformer. Sådan forrykker de oplevelsen af den velkendte dagligdag, fordi de indtager byens rum og involverer dens beboere på nye måder.

Vandkaravanen og landkaravanen afgår mod Dokk1, hvor alle er velkomne til at følge med. Hestene går ikke hurtigere, end at et par raske ben kan holde trit.

Der vil være stop undervejs ved det gamle bibliotek samt å løbet tæt ved Magasin.

Detaljer

Dato:
august 28
Tidspunkt:
13:00 - 14:00

Sted

Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
Aarhus, 8000 Danmark