Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Netværk for Psykedelisk Forsknings orienteringsmøde og netværksevent

november 3 @ 10:00 - 12:00

Gratis

Vi arbejder for at styrke forskningen i og kendskabet til nye behandlingsmetoder, der bl.a. kan hjælpe mennesker, der er ramt af svær depression, tvangshandlinger eller afhængighed.

Depression er et voksende og globalt fænomen. WHO anslår, at det er den mest udbredte grund til dårligt helbred eller sygdom blandt voksne (15-44 år).

Der er en stor gruppe af de værst ramte, som ikke har gavn af de nuværende behandlingsformer (antidepressiver) og som lider under bivirkningerne af denne type medicin.

Indenfor de seneste 10-15 år, er der imidlertid blevet publiceret forskning i ny behandling, som viser stort potentiale for at hjælpe nogle af de hårdest ramte patienter.

Det drejer sig om forskning i bl.a. psilocybin og LSD, substanser som længe har været “sat i skammekrogen” pga. politiske beslutninger taget i starten af 70’erne.

Nu er der heldigvis løsnet lidt op, således at der i forskningen verden over, også i Danmark, løbende publiceres spændende resultater, som ikke alene viser potentiale i forhold til behandling af depression, men også kan give os værktøjer til bedre at forstå den menneskelige bevidsthed.

Vi vil på mødet gennemgå de vigtigste milepæle i den psykedeliske forsknings historie, vores forenings vision og mål og der vil være mulighed for at netværke og samles i grupper efter interesse.

Sted: Folkestedet, lokale 0.3

På billedet ses resultater fra et indledende psilocybin-assisteret psykoterapistudie mod depression udført af Imperial College London.

Detaljer

Dato:
november 3
Tidspunkt:
10:00 - 12:00
Pris:
Gratis
Hjemmeside:
https://psykedeliskforskning.dk/da/orienteringsmoede

Sted

Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
Aarhus, 8000 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

Netværk for Psykedelisk Forskning
E-mail:
ben@psykedeliskforskning.dk
Hjemmeside:
https://psykedeliskforskning.dk