Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Hvordan skaber vi et grønt og retfærdigt landbrug?

oktober 20 @ 13:00 - 18:00

Gratis

Danmark og EU’s fødevare- og landbrugssystemer er blevet mere og mere industrialiserede med større kemisk input, en stigende grad af dyrefabrikker og styret af øget koncentration blandt få og store virksomheder. Det er resultatet af lokale, nationale og europæiske politikker samt mangel på global kontrol med de største spillere og spekulation i fødevarer. Politikkerne på området angår landbrug, fødevarer, handel, fødevaresikkerhed, frø, miljø, klima, sundhed, landdistriktsudvikling, arbejdstagerrettigheder, migration og meget mere. Landbrug- og fødevarepolitik er kort sagt relevant for os alle.

Danmark og EU’s landbrug står over for en lang række udfordringer, men med madsuverænitet som ramme kan vi skabe et grønt og retfærdigt landbrug. Hvordan, diskuterer vi til dette arrangement, som del af de europæiske aktionsdage Good Food Good Farming.

Program:

13.00-13.30 Oplæg: Udfordringer i fødevare- og landbrugssektoren for at skabe et grønt og retfærdigt landbrug v. NOAH.

13.30-15.00 Debat: Hvordan skaber vi et grønt og retfærdigt landbrug?

15.00-15.30 Pause

15.30-16.30 Mød Forum for Madsuverænitet og organisationerne bag, der vil præsentere deres arbejde med madsuverænitet og diskutere, hvordan madsuverænitet kan komme på dagsordenen i Aarhus.

16.30-18.00 Fotoaktion for et andet landbrug, fælles madlavning og derefter spisning.

Forum for Madsuverænitet blev stiftet i 2015 og består af NOAH, Afrika Kontakt, Mellemamerika Komiteen, Frie Bønder Levende Land, Levende Hav, PUGAD og Permakultur Danmark.

Forud for mødet, kan du være med til at starte NOAH Aarhus. Læs mere her: https://noah.dk/kalender/noah-aarhus-opstartsmode

Detaljer

Dato:
oktober 20
Tidspunkt:
13:00 - 18:00
Pris:
Gratis
Hjemmeside:
https://noah.dk/kalender/madsuveraenitet-hvordan-skaber-vi-et-gront-og-retfaerdigt-landbrug

Sted

Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
Aarhus, 8000 Danmark
+ Google Map

Arrangør

NOAH
Telefon:
35 36 12 12
E-mail:
noah@noah.dk
Hjemmeside:
https://noah.dk/