Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

FRA FLASKEFÆNGSEL TIL FRIHED – SÅDAN GØR DU DIG FRI AF ANDRES ALKOHOLMISBRUG

oktober 28 @ 13:00 - 15:00

Et foredrag fra et andet perspektiv – og løsninger på hovedet! – FOR PÅRØRENDE

At leve som pårørende til et menneske med et alkoholproblem betyder for mange elendig livskvalitet, stress, angst og store sociale konsekvenser. Men der er godt nyt: Det er muligt at leve et godt liv – PÅ TRODS AF et andet menneskes alkoholmisbrug!

For foredraget vender emnet rundt med den kontroversielle påstand, at det er en MYTE, at et godt liv for pårørende kun er afhængig af, at alkoholikeren stopper med at drikke. Det er nemlig ikke sandt!

Derimod tager foredraget tilhøreren i hånden – væk fra smerten og giver et konkret bud på, hvordan problemet kan blive løst – også uden at kæmpe mod alkoholen – og uden den frygtede skilsmisse!

Undervejs fortæller Helen sin egen historie om vejen fra et skyggeliv i flaskefængslet til selvstændig kvinde med styr på tingene!

Foredraget tager afsæt i en dyb respekt for sygdommen alkoholisme – det er en alvorlig sag – men fortælles også med glimt i øjet!

Helen er uddannet pædagog og ergoterapeut. Og har arbejdet privat og professionelt med pårørende igennem de sidste 20 år.

Detaljer

Dato:
oktober 28
Tidspunkt:
13:00 - 15:00

Sted

Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
Aarhus, 8000 Danmark