Lån et lokale

Vil du låne et lokale?

Er jeres klub/forening allerede brugere af Folkestedes lokaler, og ønsker I at låne et lokale til jeres foreningsaktivitet, så følg denne vejledning.
(Som noget nyt, kan du fremover, hvis du fx har et madlavningshold booke køkken ved lokale 0.5 og køkken ved lokale 1.7.)

For at vi kan behandle din lokaleforespørgsel hurtigst muligt, beder vi dig skrive nedenstående oplysninger i din mail til os:

  • Foreningens fulde navn?
  • Foreningens kontaktpersons fulde navn samt e-mail og tlf. på denne?
  • Antal mødedeltagere og evt. kørestolsbrugere?
  • Hvad skal I bruge lokalet til?
  • Dato og tidspunkt fra – til? Har I evt. alternative ønsker til dato og tidspunkt, må I meget gerne sende dem med, i tilfælde af, at der ikke er et ledigt lokale til jeres 1. prioritering.
  • Har I brug for AV-udstyr?

Send din forespørgsel til booking@folkestedet.dk
Der kan forventes en svartid på op til 7 arbejdsdage på alle typer af henvendelser til booking@folkestedet.dk. Vær opmærksom på du først har et lokale på Folkestedet, når du har modtaget en bekræftelse fra os pr. mail.

Ønsker I mødeforplejning, er det muligt indenfor Folkestedets Cafés almindelige åbningstid, alle hverdage fra kl. 8.00 – 15.00. For at bestille forplejning skal du kontakte Folkestedets café, senest torsdag, ugen før jeres møde/arrangement skal foregå, på følgende mail: kvih@aarhus.dk.

Er det første gang du skal benytte Folkestedet, så se under fanen ”Første gang på Folkestedet”.

Se en oversigt over Folkesteders lokaler her

Der kan sendes forespørgsler ind om lokaleønsker for 2019 på vores bookingmail, booking@folkestedet.dk.

Til orientering holder Folkestedet lukket for brugere af huset på følgende dage i 2019:

Nytår:fra og med tirsdag den 01.01.19 til og med tirsdag den 01.01.19
Marked:fra og med lørdag 06.04.19 til og med lørdag den 06.04.19 – kun stueetagen lukket
Påske:fra og med lørdag den 13.04.19 til og med mandag den 22.04.19
Sommerferie:fra og med lørdag den 13.07.19 til og med søndag den 04.08.19
Festugen:fra og med fredag den 30.08.19 til og med søndag den 08.09.19
Talk Town:fra og med lørdag den 28.09.19 til og med lørdag den 28.09.19
Julemarked:fra og med lørdag den 23.11.19 til og med søndag den 24.11.19 – kun stueetagen lukket
Juleferie:fra og med lørdag den 21.12.19 til og med mandag den 05.01.20

Ønsker din forening at booke et lokale på Folkestedet i 2020?

Det er et stort ønske fra flere af foreningerne på Folkestedet at få tidligere svar om lokaleønsker på Folkestedet for det kommende år 2020. Derfor sender vi ansøgningsskema ud nu i stedet for august.

Så hvis din forening har brug for et lokale til jeres foreningsaktiviteter på et fast tidspunkt på Folkestedet for år 2020, så er det nu, I skal udfylde og sende ansøgningsskemaet til os.

Ansøgningsfristen er mandag den. 12. august 2019 kl. 24.00.

Du skal sende ansøgningsskemaet (se vedhæftet) til vores mail booking@folkestedet.dk

Har du ikke adgang til pc, så kan du hente og udfylde et ansøgningsskema i administrationen på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28 fra mandag den 5. august 2019. Administrationen har åbent mandag – torsdag fra kl. 9-15 og fredag fra kl. 9-14.

Din forening får svar i slutningen af august måned 2019 fra Folkestedet pr. mail.

Åben ansøgnings skemaet her

God sommer.

De bedste hilsner

Administrationen, Folkestedet