
Invitation til informationsmøde om Folkets Møde
april 23 @ 17:00 - 19:00
Begivenhed Navigation

Vil din forening deltage på Folkets Møde for frivillighed den 21.-23. september? Folkets Møde bliver en unik mulighed for at introducere børn, unge, voksne og seniorer til aktiviteter i din forening, og fortælle dem hvorfor de skal engagere sig netop hos jer. Det bliver en weekend, hvor midtbyen syder af debatter og aktiviteter.
I området omkring Folkestedet sætter vi fokus på leg og bevægelse. Det sker under overskrifterne ‘Bevægelsesdagen Det Rør’ Sig’ og ‘Børnenes møde for Frivillighed’, som vi håber I vil være med til at gøre levende med en masse spændende aktiviteter.
Som forening kan I deltage med en aktivitet ude eller inde og i et tidsrum, der passer jer. Er I interesseret i at vide mere, så kom med til informationsmøde.
Tilmelding til Christina Fruergaard-Pedersen på cfru@aarhus.dk senest onsdag den 18. april.